Find den kunst du elsker – 4 lette trin

I Galleri Puls Art har vi mange års erfaring med at guide kunstsøgende mennesker til at vælge det rigtige maleri. Vi lægger meget vægt på at guide og få vores kunder til at føle sig komfortable og tilfredse med det kunstvalg de træffer. Det er udfordrende, men samtidig sjovt og spændende. Vi har lavet en ”How to Guide” som hjælper dig til at finde den kunst du elsker. Med dig – mener vi virkelig DIG. For den er tiltænkt alle kunstelskere både med og uden PhD, MBA eller accent.

How to Guide – fire enkle trin

TRIN 1 – LÆR DINE FØLELSER AT KENDE

Følelser siger mere end 1000 ord…

Begynd med at se så meget kunst som muligt. Søg på nettet, besøg museer og gallerier hvis du har tid. Det er opløftende og inspirerende.

Ideen er at få så meget som muligt ind på nethinden, for derefter at slippe det lidt for at se hvad der bliver hængende og hvad der satte følelserne i gang.

                                         Vær ikke bange for at vende kunsten på hovedet

                                         Vær ikke bange for at vende kunsten på hovedet

Når du ser på kunst så følg din mavefornemmelse. Lad følelserne du mærker i maven være din vejleder. Det er helt OK at være tiltrukket af noget blot fordi det er smukt eller som minder dig om en god oplevelse eller en anden relevans til noget dejligt i dit liv.

Vores erfaring viser tydeligt at de mennesker der er mest lykkelige over deres malerier ofte har en personlig relevans eller forhold til motivet i værket.

Det er vigtigt at huske at det er dig der skal se på billedet. Det er dig der skal have oplevelsen dag efter dag.

Trin 2 – Dekoration eller kunstsamling

At vælge et værk fordi det passer til sofaen er jo ikke i den excentriske kunstnerånd, men faktisk helt fantastisk hvis det går op i en højere enhed.

Hvis du køber et kunstværk blot fordi det har de rigtige farver til sofaen, men ellers ikke siger dig noget, så glem det. Kunst skal røre ved følelserne.

Alle erfarne kunstkøbere er enige om at, værket man elsker, men som måske ikke passer perfekt til gardinerne, er langt at foretrække frem for et værk med et perfekt farvematch som ender med at være et værk uden sjæl og dybde for dig.

Finder du et værk som ’ikke passer ind’ - men det er megafedt – så køb det og nyd det! Sofaen og farven på din væg skifter alligevel med tiden.

Det optimale er dog når kunst og indretning går op i en højere enhed. Da det æstetiske får følelserne frem i os vil både design og kunst blive stærke når de matcher hinanden.

Føler du – ligesom mange andre – at dette med sammenhængen i forhold til indretning og farver er svært og kan føles uoverkommeligt?

Vi hjælper vi dig gerne med dette her i Galleri Puls Art.


Trin 3 – Lad os hjælpe dig

1. Send et fotografi af stuen eller det rum hvor du gerne vil have et nyt kunstværk. Vi vil med lidt fotomanipulation indsætte forslag til kunstværker vi mener kunne være et godt match. Vi laver det så det fuldstændig ser ud som om det allerede hænger der.

naomi-hebert-188183.jpg

2. Vi kommer gerne ud og fremviser malerier i dit eget hjem eller i din virksomhed. vil det ikke være betryggende at se det ’live’ – lige der hvor det skal hænge – inden du beslutter dig for et større kunstkøb?

Når du har fundet dét – værket! Prøv så at finde kunstnerens formål og historie, hans overbevisninger og tanker.

Det giver værket mere dybde, personlighed og forståelse og dermed større glæde for dig. Hvis ikke kunstneren er personlig tilgængelig, så sørg for at få eller finde baggrundsmateriale om vedkommende. Det kan være du kan få adgang til det i det galleri hvor kunstnerens værker befinder sig eller på hans hjemmeside.

På den måde ved du hvad og hvem der kommer til at hænge på dine vægge.

En af de skønneste ting ved at samle på kunst og som gør det helt unikt er historien bag, som følger med kunsten.

Omfavn fortællingen og tankerne i værket, brug tid på din egen fortolkning og del den med dine gæster og venner. Du vil helt sikkert få mange superinteressante oplevelser med denne fremgangsmåde. Hvorfor? Fordi mennesker ofte spejler sig selv i et kunstværk og dermed indirekte fortæller om dem selv.

Bonus info. Jo bedre værket er, jo mere vil folk være tilbøjelig til at kommentere og tale om det. Har du været til en fernisering vil du ofte opdage at der er et eller to værker alle taler om – næsten altid. Har du råd og du selv føler for dette værk, da er du på ret sikker grund.

Trin 4 – Økonomien – Brug hjertet

Køb kunst med hjertet og ikke fordi det skal være en investering. Det kan være meget svært at finde den kunst der rammer sjælen hvis man søger at tjene penge.

Tjen dine penge på en anden måde og betragt det som en fjer i hatten hvis et af dine værker er på optur. Det er et faktum at 95 procent af al kunst taber i værdi så snart det forlader galleristen. Selv superkendte kunstnere, som Per Kirkeby, Tal R, og flere bliver ofte gensolgt under prisen i forhold til førstesalget i galleriet.

God kunst vil dog aldrig fuldstændig miste værdien som eksempelvis en sofa eller andre forbrugsgenstande. Alle værker solgt fra vores galleri bliver gensolgt, nogle til prisen andre over prisen og ingen andre under købsprisen.

En god gallerist vil i mange tilfælde have en god fornemmelse af de forskellige kunstnere og hvordan priserne vil udvikle sig fremadrettet. Hvis du er er tiltalt af investeringsdelen, så fortæl det til galleristen. Han bør have et godt kendskab til dette hvis det er et godt galleri.

Her får du lige en sjov erfaring. Hos Galleri Puls Art siger Henrik Elnegaard, som har arbejdet med salg af kunst i mere end 20 år:

”Kunstsamleren med den skønne historie om køb af kunst, der er blevet mange mange penge værd, slutter altid med den sammen sætning: ...’og jeg sælger det aldrig!’”
Henrik Elnegaard

Slutteligt skal du huske at kunst er en yderst personlig ting og at vi alle er forskellige, nogle har en meget intellektuel tilgang til kunsten og kan falde i staver over en streg og en prik, andre en mere visuel æstetisk, måske en mere følsom indgang.

Der er ikke noget der er rigtigt eller forkert. Det vigtigste er oplevelsen for dig. Hvis du mærker lidt hjertebanken næste gang du skal købe kunst, så er det fordi det er det rigtige kunstværk du har fundet.

Henrik Elnegaard