Susanne Aaes

Susanne Aaes rene glaskunst er en eksplosion af farver og en leg med former og materialets muligheder. Værkerne udstråler en smittende glæde og afspejler en sikkerhed i kunstens teknikker.

Materialet er glas, som komponeres ind i nye sammenhænge og blandes med andre kontrasterende materialer. Ofte henter Susanne inspiration eller materialer i naturen, som genanvendes i nye overraskende sammenhænge. Dermed skaber Susanne uimodståelige unika, hvor glassets klarhed frembringer nye vinkler og dimensioner.

I mange af værkerne kombinerer Susanne f.eks. det lysende glas med metals rå og kolde linier eller skiffers stoflige hårdhed. På denne måde udfordrer Susanne sin kunsts grænser og hendes glade glaskunst opnår en sjælden grafisk skarphed uden dog at fjerne opmærksomheden fra glassets legende farver og former.

Susanne Aaes er født i 1960, blev uddannet designer i 1988 men kastede sig over kunsten fuld tid i 1997.

Nederst ses et udvalg af aktuelle værker til salg. For yderligere spørgsmål, priser eller ønske om at se andre værker fra kunstneren kontakt Galleri Puls Art.

susanneportrt360